Velkommen Nyheder Spilpakke 1 Hvem er ABCzoo? Sparringspartnere FAQ Betingelser Presse Aktivér Kontakt

 

En farverig buket af børnespil med dyr

Den første spilpakke fra ABCzoo indeholder fem forskellige computerspil. De er alle udviklede med pædagogisk fokus på de 2, 3 og 4-årige, og appellerer til forskellige læringsstile og legestrategier. Fælles for spillene er den enkle brugerflade og stemmeguiden, der tilsammen betyder, at børnene selv kan klare sig gennem spillene, når de først er sat i gang. Samtidig rummer alle spillene en enkel stavetræning: Efterhånden som musen føres hen over ABCzoo-havens dyr, ting og begreber, vises det aktuelle ord automatisk for barnet, og hvis man aktiverer TV’et staves ordet for barnet.

Unikke børnespils-features

Klik på billedet for at se video af ABCzoo TV

 

Som en del af alle spil finder du en helt unik og meget pædagogisk feature; nemlig et lille tv, der fungerer som online-leksikon. Når børnene møder et af de tegnede dyr, kan de stille sig på tv’et, der viser fotos og film af eksempelvis løven, som den ser ud i virkelighedens zoologiske haver – eller på savannen. Billedsiden suppleres af en speak, der kort fortæller fakta om løven.

 

Dermed kobles spillets enkle fantasiverden og -dyr automatisk til fakta om den store, ydre verden – inden for en enkel og overskuelig ramme, der appellerer til aldersgruppen. En anden pædagogisk feature er valg af tekstudformning.

 

Du kan vælge mellem små bogstaver, Store begyndelsesbogstaver eller STORE BOGSTAVER. Det giver dig mulighed for at vælge den form, dit barn kender bedst – og for at tage en snak om forskellene på bogstavtyper. Desuden er det en mulighed for langsomt at vænne børnene til tekstudformningen Store begyndelsesbogstaver, som de skal kende, når de for alvor skal lære at læse.

 

Online-fordele

Du får onlineadgang til spillet. Det betyder, at du slipper for en cd, der kan blive væk eller gå i stykker. Eller som du glemmer, når I besøger bedstemor og bedstefar. Du får i stedet en aktiveringskode, der giver dig direkte adgang til universet.

Dermed er du fri for at bekymre dig om opdateringer og kompatibilitet. Børnespil-pakken er kompatibel med både pc og Mac, du behøver blot en internetadgang, så kan I spille hvor som helst - og alligevel fastholde det nære, velkendte og trygge rum. Spillet byder nemlig altid velkommen med dit barns navn og viser hans eller hendes foto og spilstatistik.

Endelig slipper du for at foretage nogen installation, og computerspillet opdateres løbende og helt automatisk.

Flere fortrin i førskole spillene
Som forældre behøver du ikke sidde ved siden af barnet for at følge med i, hvordan det udvikler sig gennem legen med former, lyde, abc og dyr. Inkluderet i ABCzoo's univers og spil for 2, 3 og 4-årige er nemlig et statistiksystem, der automatisk omsamler og viser dig barnets resultater.

Brugerfladen er enkel – også i selve spillene - og de nemme børnespil er kompatible med touch-screen teknikken. Kombineret med en letforståelig stemmeguide betyder det, at også de mindste selv kan klare sig gennem spillene, når de først er sat i gang.


Indhold af spilpakke 1

Puslespil:

Klik på billedet for at se video af puslespillet

 

I princippet et helt traditionelt puslespil med enkle, firkantede brikker. Dog med den fordel, at du selv vælger antallet af brikker – og hvor længe, du må være om at lægge den enkelte brik.

Som i et traditionelt puslespil handler det også i vores online-puslespil om at aflæse og kombinere farver og former. Fra det nemme til det udfordrende, fra det lette til det lærerige - med mulighed for selv at indstille niveauet i pc-puslespillet byder ABCzoo på det hele. Dit barn får masser af lyst, leg og læring med de mere end 50 dyr, der kombineret med fem forskellige baggrundsrammer alt i alt giver mere end 250 puslespil at pusle med.

 

Restaurant zoo:

Klik på billedet for at se video af Restaurant zoo

 

Spiser giraffen mon blade, forårsløg eller meloner? Prøv – og lær – hvad de forskellige dyr i den zoologiske have spiser.

Det handler om former og forståelse for forskellige kategorier af madvarer i dette børnespil om dyr. Hvordan ser de ting ud, dyrene spiser - og spiser de andre dyr, eller er de planteædere? Som i alle andre ABCzoo-spil bestemmer du selv sværhedsgraden. I indstillinger kan I vælge, om spillet skal vise to, tre, fire eller fem madvarer ad gangen, og barnet skal så prøve sig frem og finde ud af, hvilken af madvarerne, det viste dyr spiser. Der er mere end 40 dyr i ABCzoo, der gerne vil fodres af de mindste - og over 50 forskellige madvarer at vælge imellem.


Lyt og lær:

Klik på billedet for at se video af Lyt og lær

 

Hvad er det for en lyd, du hører? Prøv – og lær – hvordan de forskellige dyr og ting i den zoologiske have lyder.

Lær om lyde i dette onlinespil, hvor barnet skal kombinere lyde og tegninger. Det gælder om at matche den rigtige lyd med den rigtige tegning, og læringen omhandler både dyr og ting. I indstillinger kan du vælge niveau, og i begyndelsen vælger I måske den lette udgave, hvor barnet kun skal skelne mellem to tegninger til hver enkelt lyd. Efterhånden som dit barn er klar til flere sjove og lærerige udfordringer, kan I indstille spillet til at vise flere tegninger ad gangen. Det sværeste niveau viser syv tegninger, samtidig med, at I hører en lyd - og computerspillet rummer i alt mere end 50 tegninger.

 

Dyrenes post:

Klik på billedet for at se video af Dyrenes post

 

Hvad er der på det postkort, dyrepasseren holder op? Prøv – og lær – om det er en ting, et dyr eller en madvare.

Her gælder læringen både dyr, ting og madvarer. Et førskole spil, der træner forståelsen for, at vores samlede verden består af forskellige, overordnede begrebsverdener. I har flere forskellige indstillingsmuligheder og bestemmer selv, om barnet skal skelne mellem to eller tre kategorier. Måske vil du i første omgang lære barnet at skelne mellem dyrenes verden og madvarer? Så kan I altid senere vælge også at inddrage tingenes verden, når barnet trænger til yderligere stimulering. Alt i alt rummer dette computerspil mere end 160 tegninger, der skal kategoriseres.

 

 

Byg et dyr:

Klik på billedet for at se video af Byg et dyr

 

Vi viser dig omridset af et dyr og giver dig styk for styk en række mindre brikker med en del af dyret. Prøv – og lær – at kombinere forskellige former og figurer rigtigt, når du skal bygge de forskellige dyr i den zoologiske have.

Dette spil for de mindste er bygget op omkring de mest karakteristiske træk ved forskellige dyr, og foruden at lære barnet om dyr, stimulerer spillet finmotorikken. Pc-spillet giver mulighed for at vælge, hvor meget af dyret, barnet selv skal opbygge: Vælger I det nemmeste niveau, skal barnet kun placere en enkel del af dyret, resten er allerede opbygget. Mellemniveauet viser et dyr, der er halvt færdigbygget, og det er så barnets opgave at placere den resterende halvdel af brikkerne rigtigt. Endelig kan I vælge det sværeste niveau, hvor hele dyret skal bygges op fra grunden. Et sjovt og lærerigt onlinespil, der med sine forskellige niveauer hele tiden byder på nye udfordringer for dit barn.

 

 

Individuelle indstillinger

Indstillinger

 

Det er et fællestræk for alle spil, at du selv kan vælge en række indstillinger og dermed tage hensyn til bl.a. kompetencer og udviklingsniveau hos barnet. Foruden sværhedsgrader og niveauer for hvert af spillene kan du via Værktøjskassen i spillets øverste højre hjørne vælge standardindstillinger:

 

Vil barnet spille med en dyrepasser-dreng eller –pige? I bestemmer selv.


Mor eller far kan indstille, hvor længe barnet må spille i træk.


For at gøre det enkelt, skal I kun flytte med musen – ikke klikke med den. Når I har placeret musen på det dyr eller den form, I tror, er den rigtige, aktiveres valget automatisk efter nogle sekunder – I indstiller selv, hvor mange sekunder, der skal gå.


Du kan også indstille teksten til enten at være små bogstaver, Store begyndelsesbogstaver eller STORE BOGSTAVER. Læs mere om de pædagogiske fordele ved den mulighed under Unikke features.


Børnene skal selvfølgelig også have et flot spil-diplom. Spillet fortæller automatisk, når der ligger et diplom klart, som I kan printe ud, og du kan uploade et foto af det stolte barn, der kommer med på diplomet.

 

Når du tilmelder dig ABCzoo skal du opgive barnets fødselsdato og mailadresse. E-mailadressen fungerer som et sikkert brugernavn ved log-in til spillet, mens fødselsdatoen sikrer, at vi kan gøre brugerfladen personlig og nærværende for barnet. I bestemmer selv, om I ønsker at modtage vores nyhedsbrev om børnespil, der i så fald sendes til samme mailadresse. Det er ganske let at tilmelde sig - og lige så enkelt at afmelde nyhedsbrevet igen.

 


 





Kb adgang til brnespillene her

 

Et par fordele ved ABCzoo:

Specialdesignet cursor/markør med 3 valgfri størrelser


Vælg mellem små bogstaver, Store Begyndelsesbogstaver eller STORE BOGSTAVER. Vælg det, dit barn kender bedst – og lær om forskellene på bogstavtyper.


Se mange flere fordele

 

Log på her